SUPERVISION
Supervision har til formål både at øge kvaliteten af kerneopgaven og bevare arbejdsglæden.
Supervision skaber en mulighed for refleksion og faglig udvikling, i et struktureret og kontinuerligt rum. Her er en dialog- og refleksionsform som giver mulighed for vidensdeling og kendskab til den faglighed der er i fx et team. Det giver også mulighed for oplæring af medarbejdere og implementering af professionelles viden i praksis. Supervision kan understøtte samarbejdet og kendskabet til hinanden i et team/grupper. Dette kan øge trygheden i et team/en gruppe.
Supervision er også med til at passe på den enkelte medarbejder. Nysgerrighed på relationer, undersøgelse af egne reaktioner, en opmærksomhed på kompleksiteten og etik i arbejdet kan fx afhjælpe stress, magtesløshed, omsorgstræthed og sekundær traumatisering.
Supervision er med til at bevare det faglige engagement, støttende arbejdsklima og øge handlemulighederne i ens arbejde.
GRUPPESUPERVISION
I gruppesupervision skiftes medarbejderne til at have et dilemma, problemstilling, sag eller lign. med. Her vil vi sammen undersøge kompleksiteten i problemet og dets effekter. Vi vil undersøge hvad der allerede er forsøgt, lign. erfaringer osv. som kan give øje for nye handlemuligheder.
Jeg vil altid inddrage resten af teamet/gruppen. Det kan være de skal være undersøgende på forskellige roller, lytte efter færdigheder, reflekterer over lign. erfaringer eller lave små skriftlige øvelser.
I ethvert team er der forskellige erfaringer, arbejdsmetoder og livssyn som jeg vil forsøge at inddrage. Der er også arbejdsvilkår og samarbejdspartnere som teamet har kendskab til, der skal inddrages.
Gruppesupervision kan også være temabaseret. Dvs. hvis teamet ønsker fokus på én bestemt problemstilling eller emne kan dette aftales.
Tilbagemelding fra Ditte H. Andersen, Afdelingsleder BOAS Aarhus efter 1½ års samarbejde:
“Velforberedt facilitator med stor faglighed; har været grobund for et godt samarbejde”
“Lines narrative tilgang har været medvirkende til at belyse og optimere vores sagssparring”
“Line er processtyrende ved brug af konkrete metoder. Dette har optimeret processen i forhold til specifikke temaer”
INDIVIDUEL SUPERVISON
I arbejdet med mennesker hvor der skabes relationer, ydes omsorg og hvor man selv sættes i spil, er der ofte behov for en særlig opmærksomhed på ens eget mentale helbred. Der er risiko for stress, omsorgstræthed, følelse af magtesløshed og sekundær traumatisering.
Individuel supervision har til formål at støtte den professionelle i at bevare sit ståsted, på trods påvirkninger fra arbejdsforhold, målgrupper og opgaveløsningen.
Tilbagemelding fra Uddannelseskonsulent Ilham Mohamad Ali:
“Jeg har været i individuelt supervisorforløb med Line. Jeg blev mødt med nysgerrighed og stort engagement. Jeg kunne især godt lide hvordan Line forstod de kulturelle udfordringer, jeg kan møde i privat og arbejdslivet.
Line har hjulpet mig med at finde min retning i arbejdslivet og privatlivet. Det har resulteret i betydelig udvikling for mig både fagligt og personligt.
Jeg har haft Line som individuel superviser og i gruppesammenhænge. Hun er dygtig til at involvere alle og har en god fornemmelse for hver enkelt medarbejder. Line er utrolig empatisk, fagligt skarp og en nærværende supervisor, som jeg med glæde vil anbefale”.
SUPERVISION ER FOR ALLE
Jeg tilbyder supervision til både tværfaglige og monofaglige grupper. Det kan fx være socialrådgiver, pædagoger, sundhedspersonale, lærer og medarbejdere i det socialpædagogiske felt eller i psykiatrien.
INFORMATION
Fredensgade 34 C,
8000 Aarhus C
CVR nr. 41612037
KONTAKT
Tlf: 6057 9244
Email: Line@huset-relief.dk